Friluftsliv og naturpleje

Gruppen tager bussen ud i naturen hver onsdag, hvor der laves mad over bål og udføres naturpleje. En gang imellem tager vi dog på fisketur i stedet.

Naturpleje

I samarbejde med Skov- og naturstyrelsen fælder vi små træer og buske i skovbunden, eller laver andre former for naturpleje. Formålet er, at skoven og naturen kommer til at fremstå indbydende og pæn, så endnu flere kan få glæde af den.

Bålmad

Vi laver sammen et måltid varm mad over bål, som vi spiser i naturen.

Fisketur

Ind imellem tager vi på en fælles fisketur, hvor vi smider snøren i en put and take-sø eller i et andet lettilgængeligt fiskevand.

Formål

Formålet er at få gode oplevelser i naturen, styrke dine sociale færdigheder og skabe netværk.

Rammer og forventninger

Turene finder sted hver onsdag fra klokken 9.30 – 14. Der er plads til syv – ni deltagere i gruppen, og vi forventer, at du er mødestabil og deltager aktivt i turene.

Prisen for mad og transport er 55 kr. dog 110 kr. for fisketurene.

Turene udgår fra Center for Mestring.

Sidst opdateret: 11.12.2015