Om os

Ansigterne du møder i Psykinfo Viborg er medarbejdere fra Center for Mestring og frivillige.

Har du én i din familie, i din omgangskreds eller en arbejdskollega med psykiske problemer, eller er du bare interesseret i området? Så kan du henvende dig i Psykinfo Viborg.

I vores åbningstid har du mulighed for at henvende dig personligt eller telefonisk. Du kan komme uanmeldt eller booke en tid i forvejen. Endvidere har du mulighed for at sende en mail, som vi vil besvare i åbningstiden.

Vi kan tilbyde en samtale, hvor vi kan rådgive dig eller hjælpe dig med at finde information.

Corona situationen

Corona situationen

Det er nu igen muligt at møde personligt op i Psykinfo uden forudgående aftale.

Pjece og lille film fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Begge er lavet til mennesker med psykiske lidelse og handler om at klare hverdagen i Coronatid

Film: Gode råd til mennesker med psykisk lidelse i en coronatid

Pjece: Mennesker med psykisk lidelse - at klare hverdagen i en coronatid

Aktiviteter

Psykinfo afholder tema-aftener, som er offentlige informationsaftener med personlige beretninger og oplæg fra fagfolk.

Det bliver annonceret her på hjemmesiden, Viborg Kommunes hjemmeside, Viborg Kommunes facebook samt Psykinfo Midts hjemmeside.

TEMAAFTEN OM AUTISME 7. SEPTEMBER 2021 

Kurser om hvordan du kan mestre, at være pårørende til et menneske med psykiske vanskeligheder.

Recovery-skolen afholder i 2021 følgende kurser for pårørende:

Tilmelding til kurserne kan ske fra 1. juni på Recovery-skolens side.

Hvert år d. 10. oktober er det international Sindets Dag. Dette markeres på forskellige måder i Danmark, følg med her på hjemmesiden i forhold til arrangementer i Viborg.

World Federation of Mental Health, tog i 1992 initiativ til den første World Mental Day (den første verdensomspændende Sindets Dag) med det formål én gang årligt at skabe massiv offentlig opmærksomhed på psykisk sygdom/psykisk sundhed - og støtte til de mennesker, der måtte være berørte af en sindslidelse.

Sindets Dag 2020

Sindets Dag 2020 blev afholdt d. 8/10 i Viborg Biograf.

Mette Kongsted holdt oplæg om det at leve et godt liv med en psykisk sygdom. Derefter blev filmen Silver Linings Playbook vist. Det var gratis at deltage og man fik popcorn og noget at drikke.

Der var mødt 123 deltagere op.

Akut hjælp

DØGNÅBEN:

  • Socialt Akuttilbud (Viborg Kommune)
    87 87 71 00

  • Den Psykiatriske Rådgivningstelefon (Region Midtjylland)
    78 47 04 70

  • Lægevagten (Region Midtjylland)
    70 11 31 31
    Hverdage 16-00 - 08.00
    Weekend og helligdage døgnåben

Netværksfamilietilbud

Afhjælp ensomhed

Ensomhed kan være en af konsekvenserne af psykisk sårbarhed – og det kan være et problem, der er meget svært selv at komme ud af.

I netværksfamilietilbud matcher Viborg kommune psykisk sårbare mennesker med frivillige og skaber mulighed for hyggeligt samvær 1-2 gange om måneden via fælles interesser.

Hvis det kunne være noget for dig, så kontakt koordinator Charlotte Maagaard i Viborg kommune på mail chm@viborg.dk eller telefon 87877101.

Du kan læse mere om netværksfamilietilbud her (PDF)

Video om netværksfamilie

Kontakt

Psykinfo Viborg

Toldboden 1
8800 Viborg
8787 7112

Sundhedscenter Viborg

Åbningstider

Du finder os i receptionsområdet

Mandag og onsdag kl. 13 - 15