Det glade kor

Dette kor er for alle i Center for Mestring, som har lyst til at synge i kor – for dig som er vant til at synge, og for dig som aldrig har sunget før.

I koret har du mulighed for at træne din stemme og dine sociale kompetencer på én og samme tid. At synge i et fællesskab udløser endorfiner, hjælper kroppen med dybere åndedrag og aktiverer hjernen. Derfor er korets formål at skabe livsglæde og forøget sundhed hos deltagerne. Derudover giver koret også mulighed for:
- at udvikle bedre kendskab til egen krop, vejrtrækning og stemme. 
- at øve sig i at være i et socialt rum
- at øve samarbejde, indlæring og koncentration.   


Indhold: Vi varmer krop og stemme op med øvelser som er tilpasset deltagernes behov. Så øver vi nye og kendte sange indenfor forskellige stilarter. Vi synger både danske og engelske sange, og vil også arbejde med rytme og flerstemmige sange. Deltagerne i koret har medindflydelse på hvad vi laver. Vi holder pause undervejs.

Hvor: I Mestringscaféen
Hvornår: Hver torsdag kl. 12.45-14.30 fra d. 4. januar 2018
Korleder: Musikterapeut Line Brink-Jensen
Sidst opdateret: 17.03.2018