PsykInfo Viborg

PsykInfo Viborg er et psykiatrisk informationscenter beliggende i Sundhedscenter Viborg.
Arbejdsopgaverne i PsykInfo Viborg er erhvervsrettede og praksisorienterede. Og bliver tilpasset den enkelte borger ud fra, hvad man har brug for at træne.

Formål:

  • At støtte borgerne i at arbejde ud fra den enkeltes målsætning.
  • Afklaring af funktionsniveau og udvikling af arbejdsevner.
  • Træning af erhvervsrettede færdigheder så som mødestabilitet, at bede om hjælp, mærke at der bliver stillet krav og givet ansvar, mærke at man arbejder under tidspres, kvalitetsbevidsthed, samt det at kunne tage initiativ til og føle ansvar for arbejdet.
  • Træning af sociale færdigheder.
  • Tilbyder træning tæt på det ordinære arbejdsmarked.
  • Aktiviteterne i gruppen skal være synlige og meningsfulde for såvel udføreren som for de personer, der besøger PsykInfo.

Rammer:

PsykInfo Viborg har åben mandag og onsdag kl. 13-15.
Samt åbent i forbindelse med temaaftner og andre arrangementer, som er i tæt samarbejde med patient/pårørende-foreninger og PsykInfo Midt.
Arbejdstiden vil blive aftalt individuelt.
Der bruges navneskilt.

Deltagere:

Borgere indskrevet i Center for Mestring, som har brug for at vedligeholde eller videreudvikle færdigheder i forhold til arbejdsevne.
Der er to faste medarbejdere og en frivillig tilknyttet gruppen.

Deltagerforudsætninger:

Man skal være indstillet på at være på en arbejdsplads, hvor der kan forekomme arbejde under tidspres.
Borgere i denne gruppe forventes at deltage aktivt i de arbejdsopgaver, der finder sted i gruppen og skal være motiveret for at træne de færdigheder, der skal arbejdes med ud fra individuelle mål.
Man skal være indstillet på samarbejde og mødedeltagelse.
Der er mødepligt og man skal melde afbud, hvis man ikke kan komme.

Indhold:

Arbejdsopgaverne kan variere fra at lave pjecer, lave opslag, arbejde med hjemmeside, it, billeder, passe telefon, besvare mails, salg af billetter til temaaftener og meget andet.
Der arbejdes med deadline.

Sidst opdateret: 29.09.2016