Ler som personlig udtryksform

Vi bruger leret til at arbejde med følelser, tanker og problematikker du oplever i din hverdag. Der arbejdes kreativt ca. halvdelen af gruppetiden med fokus på proces, fordybelse og det personlige udtryk. Herefter samtaler vi om det, der er opstået undervejs.

Hvad kan du bruge gruppen til:

  • At arbejde med dine personlige mål på en kreativ måde
  • At blive klogere på dig selv ved at bruge leret til at skabe et personligt udtryk
  • At arbejde intuitivt ud fra et fælles oplæg
  • At få stimuleret den taktile sans gennem ler-arbejdet
  • At være en del af et fællesskab, der deler det der er opstået undervejs

Hvad vil være godt at kunne i forvejen:

  • Du skal have lyst til at arbejde med ler, hvor det er processen og ikke produktet, der er i fokus
  • Du skal være indstillet på at dele det der opstår for dig under arbejdet med leret samt lytte til hvad de andre bliver optaget af
  • Det kræver ikke kendskab til ler på forhånd

Hvad kan der foregå i gruppen:

Vi starter med en komme tilstede øvelse. Øvelserne kan variere. Herefter arbejder du med ler den næste times tid ud fra en stillet opgave. Det kan for eksempel være den sikre base, styrke symboler, følelser, stemmer eller andet der er vigtigt for dig i forhold til at blive klogere på dig selv.

Til slut samtaler vi om det der er arbejdet med, hvor alle får plads til at dele og måske blive klogere på hvad der er opstået i leret.

Hvor, hvornår og hvor mange:

Vi mødes i værkstedet i stueetagen.

Torsdage kl. 9.00 - 11.30.

Vi holder 15 minutter pause undervejs.

Der er plads til 6 deltagere i gruppen.

Der er mødepligt og hvis du er forhindret, er det vigtigt at du melder afbud. Du skal vide at du er ventet, ønsket og nødvendig.