Hvad kan du bruge gruppen til:
- Øve dig i samarbejde med andre.
- Øve dig i at følge en opskrift - struktur.
- Deltage i at løse en fælles opgave, selvom du ikke nødvendigvis mestrer alle dele af processen.
- Være i et fællesskab med andre.
- Have mulighed for at finde ro til fordybelse.
- Opdage dine muligheder og ressourcer.
Hvad vil være godt at kunne i forvejen:
Du skal have mod på at prøve noget nyt og lyst til at deltage i et fælles projekt sammen med andre.
Du kan i denne gruppe være med i processen på forskellige niveauer og med de ressourcer du har.
Hvad kan der foregå i gruppen:
Der afsættes et antal gange til en fastlagt opgave, som vil indeholde forskellige delelementer. Dette kan f.eks. være: maling af emner, små sy-opgaver, modeltegning, montering, indpakning og lign.
Du vil have stor indflydelse på hvilken opgave du ønsker at påtage dig og der er mulighed for at prøve forskellige delopgaver.
Hvor, hvornår og hvor mange:
Tirsdage 9.00 til 11.30.
Vi mødes i det kreative grupperum kl. 9.00
Vi holder en fælles pause omkring kl. 10.00 i cafeen.
Vi evaluerer dagens opgaver og oplevelser.
I perioder deltager også ergoterapeutstuderende.
Medarbejdere:
Heidi 87 87 71 10
Merete 93 59 80 34
Der er mødepligt og hvis du er forhindret, er det vigtigt at du melder afbud.