
Tidlig forebyggende indsats - TiFo
TiFo i Center for Mestring er et tilbud til dig over 18 år, som føler dig ensom, mistrives eller har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Ferielukket
Åben Rådgivning holder ferielukket i uge 29,30,31 og 33. God sommer
TiFo tilbyder
Vi tilbyder støtte gennem rådgivningssamtaler, gruppeforløb eller individuelle forløb – alt efter hvad der passer bedst til dig. Et forløb i TiFo kan vare op til et halvt år.
Hvad kan du arbejde med i TiFo?
- Dine mål og drømme for fremtiden
- At styrke din tro på dig selv og dine ressourcer
- At håndtere hverdagen på egen hånd
- At skabe struktur og rutiner – fx få styr på økonomi og praktiske opgaver
- At blive en del af meningsfulde fællesskaber
Åben Rådgivning
Hvis du er interesseret i støtte, kan du møde op til Åben Rådgivning. Her finder vi sammen ud af, hvordan du bedst får den hjælp, du har brug for. Det kan være et forløb i TiFo – eller vi hjælper dig videre til et andet relevant tilbud.
Hvem møder du?
- En medarbejder fra TiFo
- En medarbejder fra Socialafdelingen
- En medarbejder fra Jobcentret
Hvornår?
Mandag formiddag kl. 9.00–11.30
Hvor?
Center for Mestring
Søndersøparken 16
8800 Viborg
Henvend dig i receptionen ved ankomst.
Husk:
- Du er velkommen til at tage en person med, hvis du har brug for støtte.
- Hvis du kommer i bil, skal du hente et p-kort i receptionen og parkere på en af Center for Mestrings pladser.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Lisbet Momme på tlf. 87 87 71 05 eller sende en mail til tidligforebyggendeindsats@viborg.dk.
UGESKEMA GRUPPER
Kontakt TiFo
Socialkompas
Leder du efter sociale aktiviteter eller fællesskaber?
Besøg socialkompas.dk, hvor du finder tilbud i Viborg Kommune - både fysiske og online.